HANDELSBETINGELSER 

GENERELLE BETINGELSER FOR KØB AF HVALP HOS KENNEL ENGHOLM ENGES LABRADOR

Prisen på en hvalp afhænger af hvilken tæve der parres og med hvilken han. Altså kan priserne variere fra kuld til kuld.

Uanset prisen på det enkelte kuld inkl. prisen følgende:

DK Købskontrakt                                     

kr Stambog

Sundhedsbog inkl. 1. vaccination

Hvalpemappe Hvalpepakke med et stykke tæppe fra kennel, fløjte i tone 210,5 som bruges i opvækstperioden hos os samt hvalpefoder fra First Buddy til den første tid.

Råd, hjælp og vejledning i hele hundens levetid

Hvalpene bliver hvalpetestet når de er 7 uger gamle.

Det betyder, at man ikke selv umiddelbart kan vælge sin hvalp og at hvalpene først bliver endeligt fordelt efter testen. Vi fordeler hvalpene efter deres personlighed og brugsegenskaber, sammenholdt med jeres ønsker til jeres kommende hund og hvad I skal bruge den til. Fordeles så vidt muligt efter købes ønsker til farve og køn.

Efter kuldets fødsel kontaktes dem der har forhåndsreserveret en hvalp og bekræfter om vi kan levere den ønskede hvalp efter farve og køn. For at bekræfte og fastholde sin reservation, bedes man indbetale reservationsgebyr på DKK 1.500,00 iht nedenstående vilkår (se længere nede på siden).

Vi forventer, at man er klar til at modtage hvalpen når den fylder 8 uger og at man har mulighed for at være hjemme ved hvalpen i min. 14 dage og helst 3 uger.

Skulle man imod forventning ikke kunne afhente hvalpen på dagen bedes dette oplyst så tidligt i forløbet som muligt. Hvis hvalpen skal forblive i vores varetægt efter at de er fyldt 8 uger, skal hele købesummen betales ved de 8 uger og efter yderligere 7 dage skal der betales et gebyr på kr. 100,- pr. dag for hvalpen fortsat er i kennelen. Herefter vil pasningen ske for ejers risiko og det anbefales at man tegner forsikring fra denne dato på sin hund.

Ved betaling af reservationsgebyr for en hundehvalp hos Kennel Engholm Enges Labrador, accepterer du samtidig følgende:

1. Definitioner.

Reservationsgebyr for en hundehvalp er en sikring af det aftaleforhold om salg af hvalp, som er indgået mellem sælgeren, Kennel Engholm Enges Labrador (herefter benævnt hvalpesælger) og køberen (herefter benævnt hvalpekøberen).

2. Reservation af hvalpe, som er bestilt inden de fødes.

Når der fødes et nyt kuld hvalpe, så orienterer opdrætteren via e-mail eller telefon, de hvalpekøbere som har reserveret hvalpe fra kuldet, om resultatet af hvalpefødselen, antallet af hvalpe samt fordeling af disse på køn og farver. Herefter kan hvalpekøberne endelig reservere en hvalp fra kuldet ved at indbetale det aftalte reservationsgebyr på DKK 1.500,00 til opdrætteren i løbet af 8 dage. Hvis opdrætteren ikke modtager reservationsgebyr fra hvalpekøber, annulleres reservationen og muligheden for at få en hvalp går herefter videre til de som er på en eventuel venteliste.

3. Reservation af hvalpe, efter at hvalpene er født.

Hvis en hvalp reserveres af hvalpekøber efter den er født, skal reservationen ligeledes bekræftes ved indbetaling af depositum i løbet af 8 dage, ellers annulleres reservationen igen.

4. Opdrætterens forpligtelser.

Ved at modtage reservationsgebyr, forpligter opdrætteren sig til at reservere og levere en hundehvalp til hvalpekøberen, når hvalpen er blevet 8 uger gammel. Opdrætteren bekræfter modtagelsen af depositum ved at fremsende en skriftlig kvittering på e-mail, til hvalpekøber senest efter 5 dage. Det er alene opdrætteren som bestemmer fordelingen af hvalpe mellem de enkelte hvalpekøbere, så hver hvalpekøber får den hvalp, som opdrætteren mener passer bedst til den enkelte hvalpekøber. (her under hensyntagen til ønsker om farve og køn)

5. Hvalpekøberens fortrydelsesret.

Hvis hvalpekøberen ønsker at annullere sin reservation, så forbeholder opdrætteren sig retten til helt eller delvist at benytte det indbetalte reservationsgebyr til at modregne i de ekstra omkostninger som annulleringen af reservationen påfører opdrætteren. Hvis det lykkes at sælge alle hvalpe til normal pris og til normal tid (8 uger gamle) returnerer opdrætteren 100 % af det indbetalte reservationsgebyr til hvalpekøberen. Hvis det ikke lykkes at sælge alle hvalpene til normal pris eller tid, beholder opdrætteren hele det indbetalte reservationsgebyr.

6. Tilbagebetaling af depositum.

Hvis det mod forventning skulle vise sig, at en hvalp har alvorlige sundhedsmæssige eller kvalitetsmæssige problemer, kommer hvalpen slet ikke til salg, og opdrætter returnerer hele det indbetalte depositum til hvalpekøber. Mindre skønhedsmæssige fejl, som er uden betydning for hvalpens sundhed, velvære og brugsegenskaber, berettiger ikke hvalpekøber til at få sit depositum retur. Hvalpene sælges KUN som familiehunde. Ikke som avlsdyr. Dog står det køber frit for om de efterfølgende ønsker at hunden til avl, men sælgers forpligtelser gælder kun som solgt til familiehund.

Ved hvalpekøberens afhentning og betaling for hvalpen, modregnes det indbetalte depositum i den pris som hvalpekøberen betaler for hvalpen.

7. DKK Købsaftale og forbrugerlovgivning.

Vores hvalpe sælges altid med DKK stamtavler og med DKK købsaftaler. Vi følger DKK´s retningslinjer, købeloven og læner os op af DKK´s anbefalinger i tilfælde af tvister.

Skriv til os
0 of 350